Årets arrangement gik til Det Kongelige Bibliotek med deltagelse af Jørn, Knud, Benny, Per, Gunnar, Bjarne, Finn, Mogens, Ulrich, Peter, Axel og Jens

De københavnske parkeringsvagter var i strejke, så flere af de fremmødte havde behændigt undgået at "komme penge i den enarmede." Vi blev budt velkommen af vor rundviser, som fra 12:00 og én time frem havde fornøjelsen at fortælle om Det Kongelige Bibliotek - både de ældre bygninger fra 1906 og Den Sorte Diamant. Turen var på mange måder interessant og sluttede i det gamle bogmagasin Danske Sal.

Desværre havde vi ikke haft mulighed for udlægning af øldepoter under rundvisningen, så Knud led i det stille.

Han kom igen til overfladen, da vi indtog vore forud bestilte pladser hos Søren K. Her hyggede vi os med fremragende god mad. Og stemningen var som sædvanlig helt speciel - forbeholdt HB66. Vi nåede vor sædvanlige runde inden vi sluttede ved firetiden.

 

En vigtig beslutning blev taget: Per og Jens er genvalgt frem til 2030, hvor næste valg af arrangører finder sted.

 

Og så var parterne enige om, at vi nu fremover godt kan afholde vore arrangementer på en hverdag.

Universitetsbiblioteket har eksisteret i mere end 500 år og er blevet delt et par gange. Det Kongelige Bibliotek har eksisteret i mere end 300 år, men har stort set altid været holdt samlet.

I 2005 sammenlagdes Universitetsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek til én institution med navnet: ”Det Kongelige Bibliotek, Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek”. Formålet var - og er - at styrke og samordne biblioteksbetjeningen af Københavns Universitet. Hermed er de to biblioteker samlet til én stor institution.

:: Kontakt :: Per : 40 28 10 92 : per@duelund.pm :: Jens : 40 18 07 50 : k@mpmann.dk :
Lav din egen hjemmeside med mono.net